Apple på vej med streamingtjeneste?

Wall Street Journal fortæller at Apple arbejder på at tilbyde radiostationer og streaming-løsninger via iTunes.

Dermed vil Apple konkurrere direkte med streamingtjenester som Spotify og digitale “radiostationer” som Pandora.

Ifølge Wall Street Journal er Apple lige nu i forhandlinger med de store pladeselskaber om at kunne tilbyde tjenesterne. Apple har tidligere udtalt sig meget negativt om især streamingtjenester som Spotify, hvor man “lejer” musikken for et fast månedsligt beløb, men efterhånden som tjenesten vokser i popularitet, må Apple muligvis genoverveje sin holdning.

WSJ

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *