Bekræftet: iPhone 5 er verdens hurtigste smartphone

Benchmarktests viser at iPhone 5 sætter alle konkurrenterne til vægs.

PCMag har udført omfattende tests af iPhone 5 i forhold til ældre iPhone-modeller og to vigtige Android-konkurrenter, og resultaterne bekræfter den tidligere benchmarktest spottet hos Geekbench.

iPhone 5 er – naturligvis – hurtigere end både iPhone 4S og iPhone 4, og testen bekræfter rundt regnet Apples egne oplysninger, at iPhone 5 er omkring dobbelt så hurtig som iPhone 4S.

I forhold til iPhone 4 er forskellen selvfølgelig endnu større: iPhone 5 er tre gange så hurtig til webbrowsing, 4 gange så hurtig i generelle benchmarktests og hele otte gange så hurtig i grafiske tests.

PCMag har desuden testet iPhone 5 i forhold til Samsungs Galaxy S 3 og Motorolas netop frigivne Droid RAZR M. Også her er iPhone 5 hurtigst i alle tests, men mest overbevisende i grafiske tests, hvor konkurrenterne blev slået med en faktor tre!

Selv den et år gamle iPhone 4S ligger ifølge PCMag på niveau med konkurrenterne fra Samsung og Motorola, hvilket til dels skyldes at Safari er en hurtigere browser end Android-browseren.

Læs hele testen her.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *