IFA 2012: Nye videobriller fra Sony

Sony har på IFA-messen præsenteret Personal 3D Viewer – HMZ-T2.

Med de nye briller er der mulighed for personlig fremvisning af video i både 2D og 3D.

Sony  HMZ-T2 understøtter både 2D- og 3D-display i HD samt indbygget virtuel 5.1 surround-lyd.  HMZ-T2 har fået en imponerende dobbelt OLED-skærm med højrespons, der sikrer skarpe og naturligt klare billeder samt gør det muligt bedre at justere brillerne.

Lyden er en anden feature, som Sony har taget alvorligt med HMZ-12. Den nye HMZ-12 har nemlig Virtualphone-teknologi samt et udvalg af lydindstillinger, der giver en oplevelse af at lytte til ægte 5.1 kanals surround-lyd. Via Sonyes indbyggede Harmonic Equalizer-teknologi genskabes lydkomprimeringen, så du får et mere fuldt billede af lyden.

HMZ-12 vejer 330 gram og det gør den nye 3D Viewer 20 pct. lettere end den forrige model.

“Alt ved HMZ-T2 Personal 3D Viewer er designet med komfort og total fordybelse for øje. Så når du ser en film eller spiller et spil, lever du dig ind i den spændende handling og glemmer helt, at du har 3D Vieweren på”,  siger Andreas Ritterfeldt, Nordic Product Manager, Home Audio & Video hos Sony. “

Pris og tilgængelighed

Sonys Personal 3D Viewer, HMZ-T2, er til salg fra december. Vejledende udsalgspris er 7.500,- kroner.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.