Ingen Google kort til iOS foreløbig

De, der savner Googles kort på iPhone og iPad, må væbne sig med tålmodighed.

Et goddag til iOS 6 er ensbetydende med et farvel til Googles kort-app. Istedet skal vi til at vænne os til at bruge Apples nye højt profilerede kort, som desværre har vist sig at være fulde af fejl. Heldigvis forventes Google at udvikle en ny app med deres kort, som så kan hentes i AppStore, ligesom det er tilfældet med YouTube app’en, der også er pillet ud af iOS 6.

Men regnede man med at kunne vende “hjem” til Googles kort inden for en overskuelig fremtid, bliver man skuffet.Et rygte om at Google allerede skulle have indsendt deres ny kort-app til godkendelse hos Apple er blevet afkræftet af den sædvanligvist velunderrettede Jim Dalrymple fra the Loop. Hvor langt Google er i processen, og hvor længe vi dermed skal vente vides ikke.

Heldigvis ser det dog også ud til at Apple arbejder på højtryk for at rettede de mange børnesygdomme og forbedre kortene, så en opdatering kan vise sig at løse mange af problemerne.

TheLoop

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *