TDC langer ud efter Apple

iPhone 5 er “en kæmpe brøler”.

Udsigten til ikke at kunne tilbyde iPhone 5 med 4G får nu TDC’s direktør Carsten Dilling til at rette en usædvanlig hård kritik mod Apple.

“Apple begår en kæmpe brøler, når man ikke understøtter et af de mest innovative markeder, nemlig det danske. Det er mere synd for Apple end for TDC, for vi skal nok sikre TDCs kunder en ordentlig oplevelse, fordi vi har et stærkt 3G-net, der både dækker godt og bredt. Men det er lidt chokerende, at Apple lancerer på den måde. Apple mister troværdighed på et marked, der er ekstremt vigtigt. Det danske marked er måske ikke stort, men det er i Danmark og resten af Norden, at ny teknologi virkelig bruges dybt og bredt,« siger Carsten Dilling til Berlingske Business.

Og Dilling står ikke alene. Også Vodafone og Deutche Telecom har 4G netværk på frekvensen 2600 MHz, som ikke understøttes af iPhone 5. De tre telegiganter retter en fælles kritik mod Apple, og forventer at Apple hurtigt vil rette op på fadæsen og lancere en “iPhone 5S”, der understøtter 2600 MHz.

Herhjemme kan iPhone 5 fås med 4G-abonnement hos Telia, og hos 3, der dog først er klar til november.

Business.dk

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:, ,

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.