Børn laver også iPads

Foxconn har i de seneste år kæmpet med en række problemer når det handler om at behandle medarbejderne ordentligt.

Fabrikken, der blandt andet producerer iPhones og iPads, er tidligere blevet anklager for slavelignende forhold og så har et uforholdsmæssigt stort antal medarbejdere på de store fabrikker begået selvmord.

Apple har siden forsøgt at bedre vilkårene for de ansatte og lønnen og sikkerheden er gået i en bedre retning.

Men nu melder China Labor Watch sig på banen med en sørgelig påstand. De har nemlig opdaget børnearbejdere på fabrikken. Ifølge China Labor Watch så arbejder der børn helt ned til 14 år på en fabrik i Yantai og det er ulovligt også i et land som Kina.

Børnene har været ansat som praktikanter fra nærliggende skoler og Foxconn erkender da også, at man ikke har fået tjekket deres alder. Foxconn undskylder og har lovet at stramme op på dette område. Skolerne der har udsendt de unge har dog også en del af ansvaret.

Via China Labor Watch og USA Today.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:,

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.