Flot lyd med BeoPlay A9

B&O Play er ude med ny designhøjttaler.

Med den flotte BeoPlay A9 får du mulighed for at streame musik trådløst fra iOS og Android til BeoPlay A9.

BeoPlay A9 er designet af Øivind Slaatto og fremstår med sit rene look som en højttaler uden distraherende og visuel støj.

Højttaleren kan ifølge B&O nemt spille større rum op og lyder fedt, takket være lydsystemets to 3⁄4″ diskantenheder og to 3″ mellemtoneenheder, der hver forsynes af en 80 watt klasse D-forstærker. Den kraftfulde 8″ basenhed forsynes af en separat klasse D-forstærker på 160 watt så der også er lækker bas.

Med den nye BeoPlay A9 er der mulighed for at stille højtaleren frit på gulvet med be i massiv eg, bøg og teak eller i stedet hænge den på væggen med et vægbeslag.

Højttaleren kan leveres med udskifteligt frontstof i sølv, hvid, sort, rød, grøn og brun.

Den nye højtaler fås til priser fra 14.999 i Bang & Olufsen butikker, B&O PLAY netbutikken (store.beoplay.com), Apple Online og udvalgte designbutikker fra november.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.