Gatekeeper: Problemer med at åbne programmer?

Har du problemer med at åbne programmer fra udviklere der ikke er i Mac App Store?

Så læs med her.

Vi får ofte kommentarer fra frustrerede brugere af OS X Mountain Lion, der ikke kan installere programmer de har hentet fra nettet. Officielt skyldes det Apples nye sikkerhedsfunktion, Gatekeeper, der sikrer at det kun er indhold fra udvalgte udviklere og Mac App Store der ryger igennem. Samtidig giver det også den fordel for Apple, at man får uhørt stor magt over app-udviklere på Mac-platformen. Uanset om man kan lide denne udvikling i Mac-verdenen eller ej, så støder man på den som ny bruger af OS X Mountain Lion.

Apple har nemlig som udgangspunkt sat Gatekeeper til kun at acceptere programmer fra identificerede udviklere og Mac App Store. Det betyder konkret, at vi ikke kan hente programmer fra den ellers kendte udvikler Koingo Software. Heldigvis har Apple endnu ikke fjernet muligheden for at brugere selv kan justere den indbyggede begrænsning i Mountain Lion.

For at tillade alle programmer går du i Systemindstillinger, Sikkerhed og anonymitet. Som udgangspunkt åbnes Sikkerhed og anonymitet på menuen Generelt og her kan du ændre indstillinger for programmer nederst.

Her kan du vælge tre muligheder, der også kan ses øverst:

Tillad programmer hentet fra Mac App Store,  Map App Store og identificerede udviklere og Alle. Såkaldt identificerede udviklere, er dem der selv har registreret sig og er blevet godkendt af Apple som sikre udviklere. Dermed ikke sagt at alt som Apple ikke har godkendt er det rene fusk. Det er langt fra tilfældet.

Har du lejlighedvis programmer du gerne vil åbne fra, for Apple ukendte eller ikke autoriserede kilder, men kilder du kender og har tiltro til på Mountain Lion, er der også en anden mulighed. Du kan CTRL-klikke direkte på programmet og vælge åben.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.