Kilder: Steve Jobs ville af med Google

Det var Jobs selv, der tog beslutningen om at droppe Googles kort på iOS.

Det er måske nok Tim Cook, der må rage kastanjerne ud af ilden ovenpå den dårlige modtagelse af Apples nye kort, men selve beslutningen om at droppe Google og udvikle sine egne kort blev taget af afdøde Steve Jobs. Steve Jobs blev i de sidste år af sit liv en hadsk modstander af Google, som han beskyldte for at kopiere Apple, samtidig med at Google tilbageholdt en nøglefunktion i Google Maps fra iOS, nemlig turn-by-turn navigation, som kun fandtes på Android.

Ifølge kilder satte Jobs iOS-chefen Scott Forstall i gang med at udvikle et alternativ, og han samlede et hemmeligt team af medarbejdere på tredie etage i Apples hovedkvarter i Cupertino, hvor arbejdet foregik.

Kilderne fortæller også at Jobs endda overvejede at droppe Google som standardsøgemaskine i Safari, men opgave tanken, da han frygtede brugernes reaktion.

via Bloomberg

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.