Kvartalsregnskab fra Apple

Apple har netop præsenteret et flot kvartalsregnskab for 4. kvartal 2012.

Apple solgte i 4. kvartal produkter for 36 milliarder dollars og fik et overskud 8,2 milliarder dollars.

Det er den del mere end samme kvartal sidste år hvor Apple omsatte for 23,8 milliarder dollars med et overskud på 6,6 milliarder dollars. 60 procent af Apples salg kom fra lande udenfor hjemmemarkedet i USA.

Apple solgte 26,9 millioner iPhones i 4. kvartal. Det er 58 procent flere end samme kvartal sidste år. Apple solgte også 14 millioner iPads i 4. kvartal, hvilket er 26 procent flere end samme kvartal sidste år.

Lidt værre gik det for Maccomputerne, hvor Apple fik solgt 4,9 millioner computere i 4. kvartal og det er kun en procent flere end i samme kvartal sidste år.

iPod fortsætter sin nedtur og gik tilbage med 19 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Apple solgte dog 5,3 millioner iPods i 4. kvartal i år og salget ventes at stige igen, med de nye modeller, der allerede har rundet et samlet salg på tre millioner enheder på en måned.

Apple udbetaler som noget nyt også dividende på 2,65 dollars per aktie per 15. november.

Apples kvartaler løber forskudt fra kalenderåret og Apples 4. kvartal dække juli, august og september.

 

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.