Nu er der Street View i Google Maps web app

Googles Street View kan igen tilgås fra iOS.

Det fortæller Walt Mossberg fra Wall Street Journal, der efter eget udsagn har testet Street View i webapp’en via prøvelinks, han har fået tilsendt fra Google. Ifølge Mossberg vil Google annoncere det nye feature senere i dag.

Efter at Apple frigav iOS 6 har Google ikke sin Kort app på iPhones og iPads, og søgegiganten er endnu ikke færdig med at udvikle en ny app, der kan distribueres gennem AppStore. Men grundet den dårlige modtagelse af Apples egne kort, satser Google i mellemtiden hårdt på web app’en, der altså nu får den populære feature.

Vil du have Google Maps som web app på din iPhone eller iPad skal du via Safari gå ind på maps.google.dk og herfra trykke “tilføj til hjemmeskærm” under delingsmenuen i bunden af skærmen.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.