Ny iMacs på tirsdag?

Lagerbeholdningen af iMacs er svindende flere steder.

På tirsdag, når Apple holder pressemøde forventes den nye iPad Mini at være hovedpersonen, men der kan være flere nyheder på tapetet. Der har længe været rygter om en 13 tommers MacBook Pro med Retinaskærm og nye iMacs, og ser man på lagerbeholdningen af netop iMacs hos større trediepartsforhandlere er der noget der tyder på at der ganske rigtigt er nye versioner på vej.

Flere steder er alle iMacs nemlig udsolgt. Hos Humac er alle fire modeller ikke på lager, mens fona i hvert fald pt. slet ikke sælger iMacs online og proshop har leveringstider på op til 12 dage. Eplehuset har dem tilsyneladende stadig på lager, og man kan også købe alle modeller i Apple Store. I andre europæiske afdelinger af Apple Store er leveringstiden på iMacs øger.

Der har ikke været mange detaljer om, hvad de nye iMacs vil indeholde. Der har været rygter om at også iMac skulle få retinaskærm, hvilket dog af de fleste betragtes som usandsynligt. Derudover har der været rygter om et tyndere design og flere RAM.

 

© 2012 – 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *