Nye trådløse højttalere fra Bose

Bose er klar med to nye højttalere i SoundLink serien.

Boses oprindelige SoundLink Mobile fra 2011 kommer nu i to nye udgaver.

SoundLink Mobile II er den direkte efterfølger til originalen, og den grundlæggende funktionalitet er uændret. Højtaleren streamer musik via Bluetooth og kan huske op til seks Bluetoothenheder, så man slipper for konstant at skulle parre. Det overordnede design med et cover, der foldes ud og fungerer som fod er også uændret, men coveret kan nu fås i læder eller nylon.

Nu med AirPlay

Da vi testede den oprindelige SoundLink Mobile tidligere på året var vi meget imponerede over rækkevidden i Bluetoothforbindelsen, som vi hverken før eller siden har oplevet bedre, men er man mere til Apples AirPlay kan SoundLink nu også fås i en udgave med AirPlay. Denne er dog kun til hjemmebrug, eftersom AirPlay kræver en WiFi-forbindelse for at fungere, men hvis lydkvaliteten bliver endnu bedre end i Bluetooth-udgaven, er der helt klart tale om et spændende produkt.

SoundLink Air og SoundLink Mobile II kan købes hos autoriserede Bose-forhandlere og på www.bose.dk

SoundLink Air fås i sort højglans med metalgitter til en anbefalet udslagspris på 2.795.

SoundLink Mobile højttaler II fås i standard sort med et gråt nyloncover til 2.395. Den fås også i en premium-udgave, som er krom med et mørkebrunt lædercover til en pris på 2.795. Ekstra covers i nylon (rød eller blå) og i læder (sort eller brun) kan tilkøbes.

Læs vores test af den oprindelige SoundLink Mobile her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *