Rygte: Microsoft arbejder på egen smartphone

Microsoft kan være på vej med flere hardwareprodukter.

Flere rygter peger nu på at Microsoft vil gentage strategien fra tabletområdet, hvor firmaet i sommers præsenterede deres egen Surface, og lancere en smartphone, der skal konkurrere med Nokias Lumia 920 og HTC 8X og andre Windows smartphones.

Der er ikke mange detaljer om en sådan Microsoft smartphone. En kilde beskriver den som en high-end model, der skal konkurrere med iPhone 5 og Galaxy S 3, og kinesiske kilder fortæller at den vil blive lanceret under Surfacenavnet.

Hvis rygterne taler sandt, kan Microsoft risikere at lægge sig ud med endnu flere af deres hardwarepartnere. Efter præsentationen af Surface lød der temmelig højlydt kritik fra blandt andet Acer, og hverken HTC eller Nokia, der er Microsofts primære partnere på smartphone området kan være særlig begejstrede for den uventede konkurrence.  Nokia CEO Stephen Elop afviser dog i et interview med GigaOm at den finske mobilgigant er bekymrede over udsigten til konkurrence fra Microsoft.

WPCentral

Mock-up via Jonas-Daenert

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *