Prøv HBO gratis i en måned

HBO åbner nu en kattelem for utilfredse brugere, der gerne vil prøve tjenesten før de betaler.

Da HBO lettere forsinket lancerede deres tjeneste i Norden, var mange utilfredse med at man skulle binde sig i seks måneder fra starten uden at have mulighed for at prøve film- og serietjenesten af.

Men nu har HBO tilsyneladende lyttet til kritikken og skriver på sin Twitterprofil at brugere, der opretter en profil inden 31.12. kan afmelde sig inden 31. januar 2013 – uden at skulle betale. Glemmer man at afmelde, hænger man stadig på de seks måneder, som ligesom hos Netflix koster 79 kr pr. måned.

HBO’s hjemmeside indeholder dog ingen oplysninger om det nye tilbud, og det er også stadig kun muligt at tilmelde sig tjenesten, hvis man har abonneret på deres nyhedsbrev og modtaget en værdikode.

© 2012, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *