Apple: AppStore runder 40 mia downloads

appstoreAf de 40 mia, downloads er næsten halvdelen foretaget i 2012.

Apples succes med AppStore ser ud til at fortsætte med at vokse. Apple meddeler nu i en pressemeddelelse at AppStore har rundet 40 milliarder unikke downloads (altså fraregnet gen-downloads, og opdateringer). Og endnu mere imponerende er at næsten 20 milliarder af disse downloads er foretaget i 2012, selv om App Store efterhånden har næsten 5 år på bagen.

Specielt i december måned var der gang i butikken, med over 2 milliarder downloads.

Apple fortæller desuden at AppStore har over 500 millioner aktive brugere, hvilket iøvrigt er over en fordobling siden sidste sommer hvor Apple på WWDC fortalte at der var over 200 millioner brugere.

Der er nu over 775.000 apps til iPhone, iPod touch og iPad og Apple har udbetalt 7 milliarder dollars til udviklerne bag de mange apps.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *