Mountain Lion overgår Lion

OS X Mountain LionPå bare 5 måneder er den nyeste version af OS X også den mest udbredte på Mac-computere.

Ifølge Net Applications, der monitorerer de forskellige styresystemers andel af webtrafikken, overgik OS X Mountain Lion forgængeren Lion i december, hvor Mountain Lion stod for 32% af den samlede webtrafik, der kom fra Mac-computere.

Dermed er integrationen af Mountain Lion omkring dobbelt så hurtig som forgængeren. det todf nemlgi OS X Lion ti måneder at blive den mest udbredte version.

Lion er i den seneste måling røget helt ned på en tredieplads, mens OS X 10.6. Snow Leopard er nummer to med en andel på 29%, hvilket indikerer at de flere, der opgraderer til Mountain Lion kommer fra Lion. Dette giver da også mening, eftersom opgraderingen til Mountain Lion kræver, at man har Lion installeret, medmindre man erhverver sig Mountain Lion på et USB-stik, hvilket er en noget mere besværlig affære end blot at hente den via Mac App Store.

via TechCrunch

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.