Buffalo lancerer verdens tyndeste harddisk

buffalo-ministation-slimBuffalo MiniStation Slim er kun 8,8 mm tyk.

Med en tykkelse på blot 8,8 mm, længde på 115 mm og bredde på 79 mm er MiniStation Slim nem at have med sig overalt.
Trods sin lille størrelse har Buffalo MiniStation Slim alle de kendte features fra Buffalo MiniStation-serien. MiniStation Slim byder på 500GB kapacitet og højhastigheds-dataoverførsel på op til 5Gbps via USB 3.0. Drevet kan også bruges som harddiskoptager (HDD) af lyd og video.

MiniStation Slim kommer med aluminiumschassis og kan fås i farverne rød, sort og sølv.

”MiniStation Slim er den seneste tilføjelse til Buffalos MiniStation-familie og er et slankt, stærkt, transportabelt produkt med stor lagerkapacitet. Det er altså ikke kun en stilsikker og sofistikeret gadget, men også en nyskabende og kraftig lagerenhed. Det er et fantastisk tilbehør for enhver, der behøver adgang til deres musik og film på farten,” siger Paul Hudson, Sales Director For Northern Europe ved Buffalo Technology.

MiniStation Slim er kompatibel med alle populære styresystemer, inklusive Windows 8, Windows 7, Vista og XP, samt Mac OS X 10,5 eller højere. MiniStation Slim kommer med USB 3.0 og SecureLookMobile der kan kryptere PC-brugeres data.

Vejledende udsalgspris bliver 555,- kr.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.