HBO Go får AirPlay

HBOnordicNu kan man streame indhold fra HBO til Apple TV.

HBO, der også har åbnet deres streamingtjeneste i Danmark, har indtil nu lidt at at være meget svær at tilgå på det medie det ellers ville være det mest oplagte, nemlig fjernsynet. Mens der er nem og hurtig adgang fra smartphones, tablets og computere har det indtil nu krævet at man tilsluttede sin computer til fjernsynet med et HDMI-kabel hvis man ville se HBO’s populære serier på den store skærm i stuen, medmindre man er den lykkelige ejer af en Samsung Smart TV.

Men nu åbnes der for en mere tidssvarende tilgang – skønt den stadig er ad kringlede omveje. HBO har opdateret deres HBO Go app, sp den understøtter AirPlay, og det betyder at man kan streame indholdet til sit Apple TV fra en (nyere) iPhone, iPad eller Mac. App’en er klar i den amerikanske del af AppStore, men den nordiske version er endnu ikke opdateret.

HBO fortæller at de arbejder sammen med Apple om en app til Apple TV, så tjenesten kan tilgås direkte fra den lille mediebox.

 

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.