Her er HTC One

HTCOneHTC præsenterer deres nye flagskib i dag.

HTC har gentænkt brugeroplevelsen på smartphones og lancerer en masse nyheder på brugerfladeniveau i dennye HTC One.

På hardwaresiden er One en vaskeægte topmodel anno 2013 med en 4,7 tommer HD-skærm med hele 468ppi og en skal udformet i ét stykke unibody aluminium. Indeni sidder en 1.7 GHz quad-core Qualcomm Snapdragon 600 processor, 2 GB RAM, 32 eller 64 GB intern hukommelse og der er rigeligt med forbindelsesmuligheder i form af NFC, Bluetooth 4.0, DLNA, WiFi, og en microUSB 2.0 port. Styresystemet er Android 4.1.2, med HTC Sense 5.0.

Men de største nyheder ligger i måden man kan interagere med den HTC One. HTC har efter eget udsagn gentænkt brugeroplevelsen fra bunden af, og er kommet op med flere nye funktioner, der efter deres mening giver en bedre udnyttelse af smartphoneplatformen.

Helt centralt for brugeroplevelsen er HTC BlinkFeed, som forvandler startskærmen til en livestream af relevant information, såsom opdateringer af sociale medier, underholdning og nyheder samt fotos. BlinkFeed er tænkt som en afløser for separate apps, så man har alt den information man ønsker sig samlet i ét feed i stedet for fordelt på nyhedsapps, Facebook, Twitter osv.

Udover feeds fra de sociale medier, kan HTC via BlinkFeed levere nyheder fra mere end 1.400 kilder med mere end 10.000 artikler dagligt fra eksempelvis AOL, ESPN, MTV, Vice Media, CoolHunting, Associated Press og mange flere.

Få mere information om HTC BlinkeFeed’s indholdsleverandører på HTC Blog.

På kamerasiden introducerer HTC HTC Zoe, som giver mulighed for at tage højtopløste fotos, som vækkes til live i et 3 sekunders klip. Selve kameraet er også nyt, med f/2.0 blændeåbning og en ny sensor med Ultrapixels, som ifølge HTC slipper 300% mere lys igennem end traditionelle smartphonekameraer

Også på lydsiden er HTC vanen tro godt fremme i skoene. HTC One har nemlig to stereohøjttalere på fronten, en “rigtig” forstærker og selvfølgelig integration med Beats Audio.

HTC One bliver tilgængelig i Danmark til marts til en endnu ukendt pris.

Læs også: Her kan du bestille HTC One.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:,

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *