iTunes Store runder skarpt hjørne

itunes-storeApple har nu solgt over 25 mia. sange gennem iTunes Store.

Apple meddelte i dag, at musikfans har købt og hentet mere end 25 mia. sange fra iTunes Store. Sang nr. 25 mia., “Monkey Drums” (Goksel Vancin Remix) af Chase Buch, blev købt af Phillip Lüpke fra Tyskland, som dermed bliver den heldige vinder af et gavekort på €10.000 til iTunes.

“Vi er taknemmelige for, at vores brugeres passion for musik i de sidste 10 år har gjort iTunes til den største detailhandel inden for musik i hele verden”, sagde Eddy Cue, Apples senior vice president of Internet Software and Services. “Der hentes i gennemsnit over 15.000 sange i minuttet fra iTunes Store, som sætter musikfans i forbindelse med deres yndlingskunstnere, inkl. verdensomspændende sensationer som Adele og Coldplay og nye kunstnere som The Lumineers, i et omfang som vi aldrig havde forestillet os”.

“iTunes giver på mange måder samme muligheder til alle musikere. Hvad enten du er en uafhængig eller berømt musiker eller måske spiller indie, er iTunes det sted, hvor de fleste mennesker køber deres digitale musik”, sagde Wesley Schultz, guitarist og forsanger i The Lumineers. “iTunes udelukker ikke musikere, fordi de endnu ikke er etablerede eller populære”.

iTunes Store har et katalog på over 26 mio. sange og findes nu i 119 lande.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.