Tim Cook: Apple arbejder på nye produktområder

tim-cookApple vil udvide med nye produktområder.

På Apples årlige aktionærmøde fortalte Tim Cook hvorfor Apple satser så smalt på få men gode produkter. Flere aktionærer ville gerne vide hvorfor Apple ikke fylder endnu mere på markedet, når man i forvejen dominerer på flere områder, eks. med smartphones og tablets.

Cook gentog hvad Steve Jobs har sagt mange gange, at Apple sagtens kunne oversvømme markedet med halvgode produkter, men at det ikke er Apples strategi. Cook sagde i stedet, at Apple udvikler få gode produkter, som folk elsker. Det er en strategi Apple også fremad vil arbejde med i stedet for at lave mange forskellige produkter.

Dog sagde Cook også, at Apple arbejder på nye produktområder uden dog at ville fortælle mere om hvad for produkter det kunne være.

 

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *