Apple tilføjer “Hvorfor iPhone”-site

iPhone 5 hvidFor første gang sammenligner Apple iPhone med konkurrenterne.

I kampen om smartphone-kunderne har Apple nu for første gang tyet til at sammenligne iPhone med konkurrenterne for at anprise iPhone fortræffeligheder.

Lidt i stil med den gamle “Hvorfor Mac”-kampagne, som man også kan finde på Apple hjemmeside, er der nu på iPhone-siden en ny underkategori kaldet “Why iPhone” (findes kun på den engelske hjemmeside). Mens Mac-kampagnen gik målrettet efter at fremhæve Mac’ens fortræffeligheder i forhold til Windowscomputere, er iPhone-kampagnen ikke så direkte. Der nævnes ingen konkurrenter ved navn, men det er tydeligt at det især er Android, Apple forsøger at tale ned med kampagnen.

Apple fremhæver først og fremmest forbrugertilfredshed, design, retinaskærmen, batteritiden og A6-processoren, som beskrives som “powerful but not powerhungry”. Dernæst nævnes WiFi og LTE, kameraet, som er det mest populære på Flickr. Først herefter køres der direkte på “andre mobile platforme” (læs: Android), hvor Apple fremhæver AppStore, som et sikkert sted at handle apps, og iOS, hvor Apple fremfører samspillet mellem hardware og software og letheden i at opgradere til den nyeste version af styresystemet. Endelig nævner Apple Siri, iCloud og Apples support som grunde til at man skal vælge en iPhone.

Det er som sagt første gang, at Apple overhovedet nævner, at der overhovedet findes konkurrenter, i deres markedsføringskampagner for iPhone, og dette er naturligvis et udtryk for at Apple ikke længere er totalt enerådende på smartphoneområdet. Apples hovedkonkurrent, Samsung, har længe kørt reklamekampagner for deres topmodeller som deciderede smædekampagner mod Apple og iPhone. Se et par eksempler nedenfor:

Ny iPhone-bashing fra Samsung

Samsung: iPhone-brugere er får

Ny drille-reklame fra Samsung

 

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.