iPad: Din nye privatchauffør

Skærmbillede 2013-03-03 kl. 17.32.53Forskere på Oxford University arbejder med en bil, der kan styres af iPad.

Kunne du tænke dig at slippe rattet i ny og næ på vej hjem fra arbejde, og læse avisen, skrive en mail, eller måske bare stirre ud af vinduet? Måske er drømmen ikke så langt væk endda.

På Oxford Universitet har forskere udviklet et system, der kan styre en bil via indbyggede sensorer og en indbygget computer, hvor en iPad integreret i førerkabinen fungerer som den brugerflade, chaufføren møder og kan interagere med bilen på.

I modsætning til blandt andre Google, der også arbejder med at udvikle selvkørende biler, er Oxford-bilen ikke i stand til selv at køre på strækninger, hvor den ikke er kendt i forvejen. Bilen lærer sine omgivelser at kende via lasersensorer i stedet for at navigere via GPS, og når den kører ind på en rute, den kender vil den spørge føreren om den skal tage over.

Konceptet er langt fra færdigudviklet, men den gode nyhed er at det bliver meget billigt. Forskerne satser på at et kit til at gøre en bil delvist selvkørende med tiden vil koste omkring 100 pund. I dag koster udstyret omkring 5.000 pund.

Læs mere, og se videoer med den selvkørende iPad-bil på  Clean Technica

 

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.