Rygte: 4K Ultra HD tv fra Apple i 2013 eller 14

apple-tv-brugerfladeEndnu engang er der gang i rygterne om et fjernsyn fra Apple.

Det såkaldte iTV har levet sit eget liv i rygtemøllen i årevis, og nu er der dukket endnu et rygte op. Taiwanesiske Digitimes mener at vide at Apple sammen med Foxconn planlægger produktionen af et fjernsyn med en opløsning på 3.840 x 2.160 pixels, hvilket rammer den nye 4K-standard for high-end fjernsyn, også kaldet Ultra HD.

Digitimes er ikke den mest pålidelige kilde til Applerygter, men har som regel gode kontakter netop blandt skærmproducenter. Ifølge Digitimes er Apples største problem lige netop at finde en skærmproducent, der kan levere store nok mængder til masseproduktion, eftersom næsten alle nuværende skærmproducenter forventes at ramme deres maksimumkapacitet i år for at mætte efterspørgslen fra det kinesiske marked, mens Apples nuværende samarbejdspartnere forventes at være koncentreret om at levere skærme til iPhone, iPad og iPad mini.

Digitimes kilder fortæller at Apple satser på at lave en aftale med LG om leverance af skærme til et “iTV” i andet halvår af 2013. Hvis det lykkes vil Apple kunne lancere fjernsynet i slutningen af 2013 eller starten af 2014.

 

 

 

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.