Test: Seagate SSHD hybriddisk

SeagateSDHDLaptopdiskVi har testet Seagates nye Laptop Thin SSHD hybriddisk, som kombinerer en almindelig roterende harddisk med en SSD-disk.

Ideen er ifølge Seagate at man kan spare en del penge ved at købe den nye hybriddisk samtidig med at man opnår samme hastighed som med en SSD-disk.

Seagate Laptop Thin SSHD består af en roterende harddisk på 5400/7200 rpm og en buffer på 32/64MB samt en 8GB indbygget Flash SSD-disk. Med hjæp fra en avanceret controller, Adaptive Memory Technology controller, skulle det sikre langt hurtigere start af computer og programmer samt op til fem gange mere ydeevne end med et almindeligt roterende drev.

Vi har testet den nyeste topmodel der har 1TB data med 5400 rpm og 64MB buffer samt indbygget 8GB Flash SSD i en MacBook Pro Core i5 fra 2010. Selve installationen tager kun kort tid, da Apples computere er nemme at komme til og det er yderst simpelt at skifte disken ud. Instruktion til det kan du finde overalt på nettet.

Efter installation kan man tydeligt mærke at de programmer man anvender mest hurtigt lagres på de hurtige dele af disken og dermed starter meget hurtigt op. Dog ikke lige så hurtigt som med en SSD-disk. Reboot eller opstart af computeren er også markant hurtigere end med en traditionel disk. Det skyldes, som tidligere nævnt den indbyggede Adaptive Memory Technology der gemmer såkaldt hot-data, altså ofte brugte data, på Seagate Laptop Thin SSHD’s hurtigere Flash-del. Det betyder også omvendt at der kan gå lidt tid før dine programmer åbner hurtigere. Seagate Laptop Thin SSHD skal først lagre de ofte brugte data og huske før det hele bliver hurtigere.

Konklusion

Seagate Laptop Thin SSHD på 1TB koster omkring 850 kroner på nettet og er dermed langt billigere end sine SSD-konkurrenter. Med Seagate Laptop Thin SSHD får man både lav pris, meget lagerplads samt højere hastighed, men en hel erstatning for en ægte SSD-disk er det ikke.

Men har du en lidt ældre MacBook Pro, kan det være en god ide at vælge Seagate Laptop Thin SSHD samt mere ram, hvis du vil gøre din maskine lidt hurtigere uden at bruge mange penge på det.

Til programmer der er meget krævende vil Seagate Laptop Thin SSHD dog afsløre sine svagheder og sine begrænsninger sammenlignet med en ægte SSD-disk. Lige så snart buffer og Flash SSD er fyldte er det ren 5400 rpm der trækker dine applikationer.

Seagate Laptop Thin SSHD findes i versioner fra 250GB til 1TB. Topmodellen med 1TB kan kun købes med 5400 rpm hardidsk og 64MB buffer. En udgave med 7200 rpm og 32MB buffer kan købes i størrelser med 500GB og 750GB lagringsplads.

Seagate Laptop Thin SSHD forhandles hos en række forhandlere.

Se video:

Via Seagate.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *