Her er forventningerne til ny MacBook Pro

MacBookPro2012Apple opgraderede MacBook Air på WWDC 2013, men droppede at præsentere opdateret MacBook Pro.

Der er fortsat en del rygter ude omkring den kommende opdatering til MacBook Pro. Ifølge nogle kan vi forvente at se en ny MacBook Pro indenfor få uger. Er det tilfældet vild er sandsynligvis kun være tale om mindre forbedringer.

De fleste rygter peger dog på at en opdateret MacBook Pro ikke frigives før tidligst til september.

Hvad kan vi så forvente at se i en ny MacBook Pro?

Ifølge et standhaftigt rygte bliver 13″ MacBook Pro retina en anelse tyndere, men ellers bibeholdes det velkendte unibody-design.

Den nye MacBook Pro ventes at få et lidt kraftigere batteri, som det var tilfældet med den nye MacBook Air, der blev præsenteret på WWDC. Den har et batteri med en kapacitet der er seks procent højere end den gamle model.

Apples fokus på energieffektivitet i både OS X Mavericks og ny hardware ventes også at få betydning for Apples valg af processorer. Den nye MacBook Pro ventes derfor også at få Intels nye Haswell-chips. Om Apple, som med MacBook Air, vil benytte en særlig strømbesparende version og dermed levere en lavere hastighedsforbedring, eller om Apple vælger en hurtigere type Haswell-chip, vides endnu ikke. Uanset hvilken Haswell-chip Apple vælger, vil det dog betyde en større reduktion i strømforbruget.

Med MacBook Air og den nye Mac Pro introducerede Apple også PCIe-controllere til harddisken og det forventes naturligvis også at det kommer i en ny version af MacBook Pro ligesom understøttelse af 802.11ac Wi-Fi er helt sikker.

Apple ventes også at opgradere det indbyggede FaceTime-kamera fra 720p til 1080p, og så ville understøttelse til Thunderbolt 2 også pynte på en ny pro-notebook. Thunderbolt 2 er allerede annonceret til Mac Pro, der også udkommer til efteråret.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *