Her er rygterne forud for WWDC

wwdc13Der er masser af rygter omkring nye produkter.

På mandag holder Apple keynote på WWDC 2013 og her ved vi at Apple vil præsentere iOS 7 og Mac OS X 10.9.

iOS 7.0 ventes at få få et nyt og fladere design, ligesom der er rygter ude om trådløs fildeling mellem iOS-enheder og Mac. Hvad OS X 10.9 byder på er indtil videre et større mysterium, men flere rygter peger på, at flere funktioner fra iOS flyttes tilbage til Mac.

Udover ny software ventes Apple ifølge flere rygter at lancere en opdateret MacBook Air og en tyndere 13″ retina Macbook Pro.

Også en ny Mac Pro, nævnes som muligt emne på WWDC 2013.

Sidst mener flere at vide, at der også er en ny gratis streamingtjeneste på vej. iRadio skulle være reklamefinansieret og Apple skulle allerede nu arbejde på at sikre annonceaftaler via iAd.

Du kan følge dækningen live på mandag fra klokken 19.00 på Maczonen.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *