Office frigivet til iPhone

OfficeNu kan man få adgang til Microsofts Officepakke til iOS.

Rygterne om at Microsoft ville frigive Office til iOS har kørt on-and-off i en lille evighed, men der har været stille om planerne længe, og derfor er det en kæmpe overraskelse at Microsoft nu frigiver en Office app til iOS.

Men man skal ikke glæde sig for tidligt. Den nye app, Office Mobile kræver nemlig at man abonnerer på Microsofts Office 365, og app’en er – indtil videre i hvert fald – begrænset til iPhone.

Med Office Mobile kan man blandt andet redigere i Word, Excel og PowerPoint filer, opretter nye dokumenter i Word og Excel, tilføje kommentarer og dele via mail, SkyDrive og SharePoint.

Om app’en følges op med en iPad-app vides ikke.

Indtil videre er Office Mobile kun tilgængelig i den amerikanske app’store. App’en er gratis med kræver altså abonnement på Office 365.

 

 

 

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *