WWDC 2013: Verdens hurtigste Mac Pro

MacProNy Mac Pro er langt mindre end den forrige model, langt hurtigere og rigtig lækker at se på.

Ifølge Phil Schiller, så lyder den også godt når den kører. Apple har redesignet Mac Pro fra bunden og fundet en ny pro-maskine, der kan holde de næste ti år. Den er bygget på de hurtigste nye Xeon-processorer og har forbedret supergrafik og verdens hurtigste Flashharddiske, samt Thunderbolt 2.

Den nye og meget avancerede Mac understøtter op til tre samtidige skærme med 4K, så der er masser af power i den beskedne og sorte enhed.

Apples kommende Mac Pro er designet omkring en ny kombineret termisk kerne, der hele vejen igennem er optimeret til ydeevne. Med den nye generation af Xeon-processorer, to FirePro GPU’er, Thunderbolt 2, PCIe-baseret flash-lagring og ultrahurtig ECC-hukommelse, har den nye Mac Pro masser af power til krævende brugere, ifølge Apple. Den nye Mac Pro er kun 25 cm høj.

Med de nyeste Xeon-processorer, to FirePro GPU’er, ECC-hukommelse, PCIe-baseret flash og Thunderbolt 2 – alt sammen bygget omkring en revolutionerende termisk kerne – er den næste generation af Mac Pro den hidtil mest radikale Mac. Ydeevnen og udvidelsesmulighederne er pakket i et dramatisk nyt design, som kun fylder en ottendedel, og det bedste af det hele er, at den skal samles her i USA, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. 

Mac Pro har de nye Intel Xeon E5-processorer med op til 12 kerner, der giver dobbelt så stor ydeevne. Desuden har Mac Pro to AMD FirePro GPU’er som betyder at den nye Mac Pro er op til 2,5 x hurtigere end den nuværende Mac Pro, og den leverer op til 7 teraflop beregningskraft.

Mac Pro leveres med PCIe-baseret flash-lagring, som er op til 10 x hurtigere end konventionelle harddiske i computere, og den får også ECC DDR3-hukommelse med fire kanaler, der arbejder ved 1866 MHz og giver en hukommelsesbåndbredde på 60 GBps.

Alle porte er samlet bagpå og der er enddda en bevægelsessensor med lys. Sensoren lyser portene op når du vil flytte maskinen og gør det nemt at finde porte bagpå Mac Pro.

Læs mere hos Apple når Apples sider er opdateret senere i aften.

Den nye Mac Pro ventes ikke klar før senere på året, ifølge Apple.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *