Tidligere Applemedarbejdere sagsøger Apple

Apple-StoreEn større gruppe tidligere Applemedarbejdere sagsøger Apple.

Apple kan nu se frem til et gruppesøgsmål fra en række tidligere butiksansatte. Ifølge de tidligere medarbejdere har Apple på grund af omfattende sikkerhedsprocedurer underbetalt sine timelønnede medarbejdere.

Alle sagsøgere er tidligere timelønnede medarbejdere og hver gang de skulle til pause, var der obligatoriske sikkerhedstjek for at undgå tyveri fra medarbejdere. Disse tog dagligt op til fem minutter af medarbejdernes tid, som de ikke blev betalt for. Ved fyraften kunne der ifølge det nye sagsanlæg gå op til 15 minutter med tjek af tasker og tøj for tyvekoster før medarbejderne kunne komme hjem. Også her blev de ikke betalt.

På en uge bliver det til mellem 50 til 90 minutters ubetalt overarbejde for de timelønsansatte og derfor sagsøger de nu Apple.

Via Appleinsider.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *