VLC er tilbage i App Store

VLCDen populære medieafspiller er tilbage i App Store.

Nu kan du hente VLC til iOS i App Store. Medieafspilleren er klar til både iPhone og iPad.

VLC har været væk fra App Store i en længere periode på grund af licensproblemer mellem App Stores betingelser og  GPL (general public license). Problemet gjorde af VLC måtte skrives om fra bunden inden programmet kunne vende tilbage til App Store. Det er dog uvist hvordan udviklerne har arbejdet udenom de tidligere licensproblemer, da funktionaliteten ikke er indskrænket i den ny VLC.

Den nye udgave af programmet understøtter udover en række formater også Dropbox og kan hentes gratis i App Store. Systemkravet er iOS 5.1 eller nyere.

Tags:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *