Apple-analytiker spår stor succes for iPhone 5S

iphoneHvis en analytiker får ret kan Apple forvente at sætte salgsrekord med iPhone 5S.

Den ellers meget kritiske analytiker Trip Chowdhry fra Global Equities Research har for første gang længe noget godt at sige om Apple. Chowdry, der benyttes intensivt af de amerikanske medier som teknologiekspert, mener, at Apples kommende iPhone 5S, vil sætte ny salgsrekord.

Grunden til det skyldes ikke så meget selve mobilen, men mere at Apple vil få masser af gratis reklame fra den nye Jobs-film med Ashton Kutcher i hovedrollen.

Chowdry håber også at se en billigere iPhone 5C fra Apple, da denne også vil kunne sætte gang i salget på de markedet hvor billigere Android-enheder ejer markedet. Ifølge Chowdry er der mange der køber en billig Android og tror de har købt en iPhone.

Chowdry har tidligere kritiseret Apple for manglende innovation og mener ikke at Tim Cook er den rette som strategisk chef for Apple.

Via Benzinga.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *