Apple stadig den største PC-producent

iPadNår iPad tælles med, har Apple førertrøjen på det globale PC-marked, trods nedgang.

Analysefirmaet Canalys’ seneste estimat over PC-markedet giver endnu en gang Apple førstepladsen som verdens største PC-producent. Canalys regner nemlig tablet-salget med, og med iPad-salget kommer Apple således op på 18,6 millioner enheder i andet kvartal 2013.

Samme kvartal sidste år blev det dog til over 21 millioner enheder for Apple, som dermed går tilbage med omkring 2%, men beholder førstepladsen med en markedsandel på 17,1%.

Lenovo kommer ind på andenpladsen med 14,1 millioner enheder, hvilket er en vækst på over 7% i forhold til sidste år, og trediepladsen indtages af HP med 12,7 millioner. HP adskiller sig i øvrigt fra resten af feltet ved at være den eneste i top 5, der ikke producerer tablets, og det siger en del om den andel, HP har på det “traditionelle” PC-marked.

Canalys’ tal beserer sig på “shipments”; altså enheder der er sendt fra fabrikkerne til salgsstederne, og er dermed ikke retvisende for salget til slutbrugerne, og derfor skal tallene tages med et gran salt. Apples tal er dog baseret på solgte enheder.

 

 

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *