Har din iMac defekt grafikkort?

iMacApple starter udskiftningsprogram til ejere af visse iMacs fra 2011.

Apple har startet et udskiftningsprogram for de ejere af 27″ iMac, som har problemer med grafikkortet.

Det nye program dække reparation og udskiftning af AMD Radeon HD 6970M-grafikkort i 27″ iMac-computere, der har problemer med skærmbilledet, der enten bliver forvrænget, hvidt eller blåt med lodrette linjer. Fejlen kan også vise sig ved at skærmen bliver sort.

Fejlen er ifølge Apple at finde i visse 27″ iMacs med 3,1 GHz quad-core Intel Core i5-processor eller 3,4 GHz quad-core Intel Core i7-processor.

iMac-computere med de pågældende grafikkort er blevet solgt fra maj 2011 til oktober 2012.

Har du fejl på din computer kan du kontakte Apple telefonisk eller kontakte en Apple-autoriseret serviceudbyder.

Via Apple.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *