Rygte: Ny iMac på vej

imacNy iMac kan være klar i starten af september.

Flere af Apples store salgskanaler meddeler at der er lave beholdninger eller udsolgt af visse modeller. Samtidig har en række store butikker i USA sat prisen ned på de nuværende modeller med op til 150 dollars i rabat.

Ifølge Appleinsider tyder det på, at en ny iMac er på vej indenfor kort tid. Ifølge rygterne skulle den nye model udkomme sidste i august eller indenfor et par uger derefter. Det er dog sandsynligt, at den nye model ikke frigives før Apples back-to-school-rabat er slut den 6. september.

Den nye iMac ventes at få Intels nye Haswell-processorer, der sparer strøm mere end de tilfører hastighed. Flere tests med den nye MacBook Air med Haswell viser, at computeren kun er lidt hurtigere, men langt mere effektiv og har langt bedre batteritid.

Ny MacBook Pro sammen med ny iMac

Meget tyder også på, at der kommer en ny MacBook Pro på samme tid som den nye iMac er klar. Den nye MacBook Pro ventes også at få Intels nye Haswell-processorer og her vil en Haswell for alvor komme til sin ret med bedre batteritid på Apples professionelle notebooks.

MacBook Pro ventes også at få forbedret kamerea med 1080p samt Thunderbolt 2.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *