130 millioner hentede iOS 7 de første ti timer

iPhone5CIfølge analysefirma var der op mod 130 millioner brugere der forsøgte at hente iOS 7 de første ti timer efter frigivelsen.

Apples server blev sat på en større prøve da Apple frigav iOS 7 den 18. september, hvilket mange også bemærkede ved at de enten ikke kunne opdatere eller at det varede mange timer. Det var der en grund til.

Ifølge analysefirmaet Mixpanel blev iOS 7 nemlig hentet af 130 millioner brugere indenfor de første ti timer og det er ny rekord. Mixpanel fortæller videre, at data fra to dage efter udgivelsen af det nye iOS viser, at mere end 200 millioner brugere nu har opdateret til iOS 7 og det er mere end 50 procent af de i alt 93 procent af iOS-brugerne, der kørte med iOS 6 inden opdateringen til iOS 7.

Den uhørt høje adoptionsrate sikrer også, at Apple med iOS 7 snart overgår Google mht adoptionsraten af nyeste system. Her er det kun 66,7 procent der kører nyeste Android 4.2.x, hvilket giver en langt større fragmentering på Android og dermed langt større udfordringer for producenter, udviklere og forbrugere.

Der skønnes at være op mod 415 millioner potentielle iOS-brugere netop nu, der kan hente iOS 7. Tallene inkluderer ikke Apple TV, der kører en seperat version af iOS 7.

Også masser af problemer

Selvom langt de fleste brugere altså er meget nysgerrige og meget gerne vil opdatere til iOS 7, så har flere mobilselskaber direkte advaret deres kunder om at opgradere til iOS 7. Det skyldes at Apple ikke understøtter den omstillingsteknologi, som mobilselskaberne hos bla. TDC, Telenor og 3 anvender. Apple har som en del af en sikkerhedsforbedring lukket for brug af såkaldte USSC-koder og det rammer erhverskundernes mulighed for at omstille mobilkald.

Samtidig har TDC fortsat problemer med af TDC Play ikke virker og det til trods for at både YouSees musikplayer og det TDC-ejede Telmores afspiller virker.

Andre brugere klager over systemproblemer og grimt design og ønsker at nedgradere iOS 7 og det kan man da også, indtil videre gøre uden problemer. Læs mere om det her.

iOS 7.0.1 på vej

Oplever du problemer kan du glæde dig til at Apple lader til at arbejde på højtryk på at udgive en fejlrettelsesopdatering til iOS 7 om kort tid. Denne opdatering forventes at rette flere af de fejl som er opdaget efter frigivelsen samt de fejl som brugere og udviklere har meldt.

Læs også: Guide: Se nyhederne i iOS 7 – iOS 7.0.1, 7.0.2, 7.1 og iOS 8 spottet online

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.