Adobe klar med Adobe Photoshop Elements og Premiere Elements 12

Elements12Adobe er klar med Adobe Photoshop Elements 12 og Adobe Premiere Elements 12.

Der er masser er spændende nyheder i de nye versioner af Adobe Photoshop Elements 12 og Adobe Premiere Elements 12.

Eks. er det nu meget lettere at redigere fotos fra smartphone eller tablet direkte på pc’en via en ny automatisk overførsel af filer tilbage til den mobile enhed efterfølgende. Andre nyheder er Content-Aware Move, guidede effekter og intelligent software, der nu med et enkelt klik giver adgang til de vigtigste funktioner og dermed sparer brugerne for at bladre rundt i menuer.

Photoshop Elements 12 byder på bla:
  • Content-Aware Move – en avanceret teknologi lånt fra Photoshop CC, der gør det nemt at flytte rundt på mennesker, genstande mv. i et foto og udfylde de områder, man flyttede fra, så de ser naturlige ud.
  • Pet Eye Correction – Fjerner blitz-reflektioner fra fotografier af dyr.
  • Auto Smart Tone – intelligent software som lærer, hvordan brugeren anvender Photoshop Elements 12, så man med et enkelt klik nu får adgang til de vigtigste funktioner og slipper for at gå igennem den samme menu igen og igen.
  • Auto Smart Tone lærer hele tiden brugeren bedre at kende, så resultaterne bliver bedre og bedre.
  • Hurtige rammer, effekter og strukturer – skab fotorammer, effekter og strukturer med et enkelt klik, der er inspireret af de mest populære stilarter og udseender i Expert-funktionen.
  • Guided Edits – trin-for-trin instruktion til at skabe Zoom Burst og puslespileffekter, samt Restore Old Photo, som gør det nemt for brugere at restaurere ødelagte eller gamle fotografier.
  • Straighten Tool – nu kan man udfylde manglenede kanter via Content-Aware teknologien.
  • Del på Twitter – vedlæg et foto nemt når du skriver på Twitter.
  • 64-bit understøttelse på Mac – så man får fuldt udbytte af sin computers indbyggede hukommelse, en større ydelse og gør det nemmere at redigere store fotografier og videoer.
Premiere Elements 12 byder på bla:
  • Guided Edits – trin-for-trin instruktion, der guider en igennem, hvorledes man går i gang, trimmer frames, tilføjer underlægningsmusik, overgange, titler, speak, animationer og billed-i-billed.
  • Underlægningsmusik – mere end 50 soundtracks, som automatisk tilpaser sig længden af et klip, så det er nemt at lave hjemmevideoer med præcist tilrettelagte intros, outros og baggrundsmusik.
  • Lydeffekter – over 250 effekter, som tilføjer spænding og dimension til lydspor.
  • Auto Smart Tone – intelligent software som lærer, hvordan brugeren anvender Premiere Elements 12, så man med et enkelt klik nu får adgang til de vigtigste funktioner og slipper for at gå igennem den samme menu igen og igen.
  • Film Looks – fire nye filtre så ens hjemmevideoer smager mere af Hollywood, inkl. Comic, Trinity, Yesteryear og Cross Process.
  • Motion tracking – tilføj grafik, tekst og effekter, som bevæger sig sammen med en person eller genstand.
  • Understøtter Sonys nye format XAVC S til 4K video.

Man kan hurtigt forbedre sine mobile snapshots markant via de mange muligheder, som Elements 12 tilbyder, og få det flotte resultat synkroniseret tilbage på sin telefon eller tablet, så man altid har det med sig. Samtidig har vi gjort redigeringsprocessen endnu nemmere, da man med et enkelt klik nu får adgang til de vigtigste funktioner og slipper for at gå igennem den samme menu igen og igen, siger Jes Schyum, nordisk kommunikationschef for Adobe.

Den nye pakke med Photoshop Elements 12 & Premiere Elements 12 koster 1095 kroner og kører på både Windows og Mac. Programmerne sælges også hevr for sig og koster 725 kroner.

Via Adobe.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.