Apple inviterer til pressemøde 10. september

iPhonevent-thisshouldbrighteneveryonesdayApple har netop sendt invitationer til pressemøde.

Apple holder pressemøde den 10. september, som flere rygter i den seneste tid har peget på at Apple ville gøre netop på denne dato.

På invitationen kan man læse “This should brighten everyone’s day”. Det er uvist hvad der hentydes til, men ifølge rygterne vil Apple præsentere en billigere iPhone 5C med plastikbagside og afrundede hjørner samt en ny version af iPhone 5S.

Den kommende iPhone 5S skulle få samme design som den gamle iPhone 5, men komme i fire farver, hvid, sort, sølv og champagne. Apples budgetmodel, der går under navnet iPhone 5C skulle komme i fem til seks farver.

Apple ventes også at præsentere iOS 7. Det nye iOS 7 har været under udvikling hele året og blev først vist frem på WWDC 2013, hvor især det nye design vakte opsigt. Apples chefdesigner Jonathan Ive har nemlig været med som chefdesigner af systemet og det har sat sit præg på iOS 7, der nu er renset for læder, glas og pap-look og fremstår som et mere stilrent og enkelt system.

Ifølge rygter er der også meget der peger på at Apple efter pressemødet vil opdatere med ny iMac, ny MacBook Pro og en ny AirPort Express.

Apples pressemøde starter den 10. september klokken 19.00 dansk tid og maczonen vil som altid dække live via tekst.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.