Apple klar med ny iMac

imacApple har netop frigivet en ny iMac med forbedret grafik og processor.

Apples nye iMac findes fortsat i de velkendte modeller med 21,5″ skærm og 27″ skærm, men indeni er de blevet opgraderet med fjerde generations Intel quad-core-processorer, ny grafik, næste generations Wi-Fi og hurtigere PCIe-flash-lagringsmuligheder.

Den nye iMac understøtter nu 802.11ac-Wi-Fi. Under tilslutning til en 802.11ac-base giver det tredobbelt hastighed. Den nye iMac understøtter nu også PCIe-baseret flash-lagring, som gør Fusion Drive og ren flash-lagring op til 50 % hurtigere.

iMac findes i versioner med Fusion Drive på 1 TB eller 3 TB og med ren flash på op til 1TB.

Som standard leveres iMac med 8 GB hukommelse og en 1 TB harddisk, men du kan som nævnt konfigurere en iMac med større harddisk.

iMac 21,5″ og begge 27″ har begge fået 4. generations hasswell quad-core Intel Core i5-processorer på op til 3,4 GHz og Iris Pro grafik eller NVIDIA GeForce 700-grafik med dobbelt så stor skærmhukommelse og op til 40 % hurtigere ydeevne end de gamle iMac.

Den lille model har Iris Pro, mens den større 21,5″ har NVIDIA Geeforce GT 750M med 1GB. Den mindste af de større 27″ iMacs har NVIDIA Geeforce GT 775M med 1GB og topmodellen leveres med NVIDIA Geeforce GTX 775M og 2GB video-ram.

Det er også muligt at opgradere til quad-core Intel Core i7-processorer på op til 3,5 GHz og NVIDIA GeForce GTX 780M-grafik med op til 4 GB skærmhukommelse.

iMac er fortsat et eksempel på, hvor smuk, hurtig og sjov en skrivebordscomputer kan være. Inde bag det ultratynde aluminiumskabinet indeholder den nye iMac de nyeste Intel-processorer, hurtigere grafik, næste generations 802.11ac-Wi-Fi og hurtigere PCIe-flash-lagring,  siger Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing.

De nye modeller er til salg nu via Apple Store.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *