Gør din Mac klar til OS X Mavericks

OSXMavericksDu behøver ikke gøre det store forud for installationen af OS X Mavericks, men der er visse ting der kan gøre oplevelsen markant bedre.

Hvis ikke den står på ny Mac med OS X Mavericks installeret, kan du snart installere Apples nyeste OS X Mavericks på din nuværende Mac. Det nye system ventes frigivet til efteråret. Systemet er yderst optimeret og kører i de nuværende betaer stabilt og mindst lige så hurtigt som OS X Mountain Lion.

Der er dog en række ting du kan gøre inden OS X  Mavericks installeres, hvis du vil sikre at alt går smidigt og du får mest muligt ud af skiftet. Her er en mindre liste du kan bruge.

1. Lav en Backup

Det er altid vigtigt at sikre at du har en frisk backup af dit nuværende system inden du installerer et helt nyt system. Herefter kan du altid gå tilbage til din gamle backup, i tilfælde af at installationen fejlede.

2. Opgrader ram

Selvom OS X Mavericks kører fint på også lidt ældre hardware, så er ram altid en god ide. Sørg for at du har så meget ram som muligt i din maskine. Ram er rimeligt billigt netop nu og er ofte nemt at skifte selv.

3. Skift harddisk

Det kan også muligvis være en ide at skifte harddisk, specielt hvis du har en Mac med et par år på bagen. En frisk harddisk og et frisk system sikrer, at du har en problemfri Mac i mange år endnu. Skal der fart på, kan du overveje om du ikke skulle give lidt køb på pladsen og så i stedet få maksimal fart på med en SSD-harddisk. En hurtig harddisk kombineret med rigelig ram, er de to største ting du kan gøre for at dit system er hurtigt.

4. Kør diskførstehjælp eller andet værktøj

Før du installerer OS X Mavericks bør du også reparere disktilladelser samt køre diverse rutiner der optimerer og opdaterer din Mac, så den er fejlfri forud for installationen. Du kan benytte Apples indbyggede værktøj i programmer – i Hjælpeprogrammer til at reparere og optimere din harddisk samt reparere disktilladelser. Dog kan du også komme langt med en række betalingsprogrammer, som Cocktail.

5. Tjek kompatibilitet

Inden du opdaterer til OS X Mavericks bør du også sikre at alle dine uundværlige programmer nu også virker med OS X Mavericks. Gør de ikke det, kan det være ret så irriterende at lave en nedgradering. Masser af spildt arbejde og tid.

6. Systemkrav

Apples kommende OS X Mavericks kan indtil videre køre på følgende hardware og det forventes ikke at Apple laver om på det.

Systemkravene er:

  • iMac (Mid-2007 eller nyere)
  • Macbook Air (Late 2008 eller nyere)
  • Macbook (13-inch Aluminum, Late 2008), (13-inch, Early 2009 eller nyere)
  • Macbook Pro (13-inch, Mid-2009 eller nyere), (15-inch, Mid/Late 2007 eller nyere), (17-inch, Late 2007 eller nyere)
  • Mac Mini (Early 2009 eller nyere)
  • Mac Pro (Early 2008 eller nyere)
  • Xserve (Early 2009)

Har du andre gode ideer forud for installationen af OS X Mavericks, så skriv en kommentar nedenfor.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.