Modehus filmer med iPhone 5S

BurberryiPhone5SApple og modehus i unikt samarbejde.

Det engelske modehus Burberry har indledt et unikt samarbejde med Apple. Apple har nemlig uddelt iPhone 5S-enheder til Burberry, der har filmet et modeshow i London i dag med iPhone 5S. Du kan se en mindre teaser-video på nettet, som er filmet med Apples kommende iPhone 5S, der først er på markedet i udvalgte lande fra den 20. september.

Det betyder, at Apple noget ekstraordinært har ladet Burberry få adgang til iPhone 5S inden alle andre og det er så vidt vides ikke sket før med andre nye Appleprodukter i samme omfang.

Dette samarbejde understreger vores forhold og fælles basis for design og håndværk. Vi har en fælles lidenskab for at fremstille smukke produkter og åbne op for følelsesmæssige oplevelser gennem teknologi, hvilket har gjort det utroligt spændende at udforske mulighederne i iPhone 5s. Vi er inspireret af, hvad dette kan betyde for fremtiden, i takt med at vi fortsat udforsker sammensmeltningen af fysiske og digitale oplevelser, siger Christopher Bailey, Burberry Chief Creative Officer.

Modeshowet der fremviser Burberrys nye 2014 kollektion startede klokken 14.30, men kan fortsat ses på Burberry.com.
Se video:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *