Sådan sparer du strøm på din iPhone

iPhones5AppledesignSkal din iPhone holde så lang tid som muligt mellem hver opladning er der en række ting du kan gøre for at sikre maksimal batteritid.

Hvad enten du har en ny eller lidt ældre iPhone er der meget du selv kan gøre for at spare på batteriet på din iPhone. Her bringer vi en række tips til mindre strømforbrug, som du kan bruge det hele eller dele af.

Juster lys på skærmen

Den største strømsluger på din iPhone er skærmen, så det kan være en rigtig god ide, at skrue ned for lyset på din skærm. Du kan justere skærmens lys i Lysstyrke og baggrund. Du finder Lysstyrke og baggrund i Indstillinger på din iPhone og her kan du manuelt justere lysstyrken ned eller sætte den på auto. Så justerer iPhone selv efter det omgivende lys.

Sluk for Bluetooth

Er du på farten med din iPhone har du ofte ikke brug for Bluetooth, så slå det fra, da det også sluger en del af din strøm. Den funktion findes i Indstillinger – Bluetooth.

Sluk for mobildata

Dataforbrug på en iPhone bruger også meget batteri og blot det at mobildata er slået til får din telefon til konstant at bruge strøm på antennerne. Mobildata kan du slå fra i Indstillinger – Generelt – Mobil – Mobildata.

Sluk for lokalitetstjenester

Hvis du anvender lokalitetstjenester til at give dig vejrudsigter og informationer via GPS bruger du også en masse batteri der potentielt set kan spares når det gælder om at øge batteritiden. Du kan slå lokalitetstjenester fra i Indstillinger – Anonymitet – Lokalitetstjenester.

Sluk for Wifi

Skal din iPhone bare kunne ringer eller spille musik så længe som muligt, kan du også slå Wifi fra, i hvert fald når du ikke bruger det. Wifi bruger som Mobildata en del strøm på at holde et antennesignal i gang med de trådløse netværk der er i dine omgivelser. Det bruger en del strøm. Du kan slå Wifi fra i Indstillinger – Wifi.

Lad være med at autohente emails

Email kræver data som bruger batteri. Har du ikke slået data fra, kan du sikre at data i det mindste ikke bruges alt for meget ved at slå autohentning af emails fra. Jo oftere din iPhone skal søge efter og hente mail, jo mere batteri og data anvendes der. Skal du spare mest muligt, så hent mail manuelt. Du kan justere mail i Indstillinger – E-post, kontakter, kalendere –  Hent nye data. Her kan du også passende slå Push fra for at spare data.

Slå Equalizer fra

Musik bruger strøm så det kan du jo undgå men for at det ikke bliver for ekstremt, kan du nøjes med at slukke for Equalizeren. Du funder den i Indstillinger – Musik – EQ.

Dette var blot en række gode ideer til at spare på batteriet. Du kan også bare sætte din iPhone på flytilstand i Indstillinger øverst, men dermed har du ikke en særligt velfungerende enhed. Eks. kan du slet ikke modtage kald. Alternativt kan du også bare slukke din iPhone, så sparer vi vist os selv for den kommentarer fra en kvik læser 🙂

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.