Faldende salg af Mac-computere i USA

iMacGlobalt set går det fint for Apples salg af Mac-computere og salget vokser mere end resten af markedet.

I USA er der dog et fald i antallet af solgte Macs i forhold til markedet generelt og det er dårligt nyt for Apple, som ellers har kunnet prale af at vokse mere end markedet specielt i USA.

Apple har tabt 11,2 procent af salget i 3. kvartal i år sammenlignet med 3. kvartal 2012 ifølge IDC og 2.3 procent af salget ifølge Gartner. De to analysefirmaer er dermed ret uenige, men overordnet set er de dog enige om et fald for Apple. Omvendt er PC-markedet vokset lidt i USA i samme periode.

Apple er dog fortsat den 3. største computerproducent med en markedsandel i USA på 13,4 procent (Gartner) eller 11,6 procent når tallene kommer fra IDC.

Der er dog flere faktorer der kan spille ind, som manglen på en professionel Mac-computer som Mac Pro, der ike har været opdateret i flere år, samt en ændring i forbrugsmønstre, hvor flere køer iPad og andre tablets.

Alle tal er uden salg af iPad og andre tablets. Var de medregnet ville Apples tal se meget bedre ud og Apple ville ligge langt over konkurrenterne i vækst.

 

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *