Lossless musikstreaming til iOS

Skærmbillede 2013-10-01 kl. 16.29.56Musiktjenesten Wimp skruer op for kvaliteten.

En ting mange musikelskere har klaget over på de nye streamingtjenester er kvaliteten, der ofte ikke går over 256 kbps i kvalitet. Det gør Wimp nu op med og introducerer lossless streaming.

Det nye produkt hedder WiMP HiFi og er tilgængeligt til iOS og Android, Sonos og Bluesound og koster 199 kroner pr. måned.

”Vi er meget glade for at være den første internationale streamingtjeneste, der tilbyder lyd i lossless-kvalitet. Streaming af musik har hidtil været begrænset til lav lydkvalitet. WiMP har altid stået for høj kvalitet og gode musikoplevelser og med WiMP HiFi leverer vi nu en førsteklassestjeneste i et marked, hvor kvalitetsbevidstheden er stadigt stigende. Vi tror, at lossless fremover vil blive en standard inden for musikstreaming, som HD er det for TV,” udtaler Mads Mikkelsen, Managing Director i WiMP Danmark.  

Wimp byder på et musikkatalog på over 20 millioner albums. Wimp har betatestet og konverteret på musikkataloget siden marts måned.

Via Wimp.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *