Qualcomm tager afstand fra Apple-kritik

iPhone5SQualcomm der producerer chips til bla. iPhones trækker påstand tilbage.

Qualcomms markedsføringschef Anand Chandrasekher kaldte Apples nye A7-processor på 64-bit for et markedsførings-gimmick og slog fast at 64 bit ikke var noget man reelt kunne bruge til noget i en enhed som iPhone 5S, der har under 4GB ram.

Nu tager Qualcomm officielt afstand fra Chandrasekher og siger at den påstand er ukorrekt og med tanke for hvor mange chips Apple årligt aftager fra netop Qualcomm, så kan det vises sig at være en god beslutning ikke at irritere Apple, der af og til har det med at straffe illoyale partnere ved at droppe dem.

Apples iPhone 5S, som anvender den nye A7-processoren er tidligere blevet testet og er kåret til den hurtigste smartphone i verden på en række punkter.

© 2013 – 2017, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *