Rapport: Apple ville købe Blackberry

BlackBerryApple skulle have været interesseret i at byde på dele af Blackberry.

Apple skulle udover Microsoft og Lenovo have været blandt de firmaer der har udvist interesse for at købe dele af Blackberrys skrantende forretning.

Det skriver Reuters, der dermed for første gange blander Apple ind i Blackberry-historien. Tidligere har der nemlig ikke været rygter ude om at Apple skulle have været interesseret i at købe dele af Blackberry. Ifølge rygtet skulle Apple med Microsoft og flere andre parter have budt på dele af Blackberrys patenter.

Det Canadiske firma har netop fyret chefen og bestyrelsen har nu besluttet af Blackberry alligevel ikke er til salg efter en længere omstrukturering af selskabet, der også fornylig skiftede fra at hedde RIM til Blackberry.

Blackberry har konstant måtte se sine markedsandele falde i takt med at Apples iPhone og Google Android har overtaget store dele af markedet for smartphones. Blackberry har i dag under fire procent af markedet og er dermed fortsat et selskab i dyb krise upåagtet at man nu alligevel ikke vil sælge skuden til højestbydende.

© 2013, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *