Mac Pro kan bestilles fra 19. december i Apple Store

MacProApples nye og lynhurtige Mac Pro er klar til salg fra i morgen.

Apples lille maskine til de professionelle Mac-brugere er til salg i Apple Store fra i morgen den 19. december. Det meddeler Apple i en pressemeddelelse.

Den nye Mac Pro har fået et revolutionerende nyt og meget kompakt design i forhold til hvor kraftig den skulle være. Apples nye Mac Pro er nemlig kun 25,1 centimeter i højden. Det lille kabinet er lavet af aluminium og bagpå er der nem adgang til alle eksterne porte, der lyses op med en lille sensor der reagerer på bevægelser.  Den nye Mac Pro kan have op til 36 eksterne enheder tilsluttet via seks Thunderbolt 2-porte, med op til 20 Gbps båndbredde per enhed.

Mac Pro fås med enten 4-core, 6-core, 8-core eller 12-core Intel Xeon-processorer med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,9 GHz og to AMD FirePro GPU’er. Se mere om Mac Pro i Apple Store og se priser og specifikationer nedenfor.

Priser og tilgængelighed

Mac Pro fås med en 3,7 GHz quad-core Intel Xeon E5-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,9 GHz, to AMD FirePro D300 GPU’er med hver 2 GB VRAM, 12 GB hukommelse og 256 GB PCIe-baseret flash-lagring fra 23 499 kr (18 799,20 kr ex moms) og med en 3,5 GHz 6-core Intel Xeon E5-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,9 GHz, to AMD FirePro D500 GPU’er med hver 3 GB VRAM, 16 GB hukommelse og 256 GB PCIe-baseret flash-lagring fra 31 499 kr (25 199,20 kr ex moms). Specielle konfigurationer inkluderer hurtigere 8-core eller 12-core Intel Xeon E5-processorer, AMD FirePro D700 GPU’er med 6 GB VRAM, op til 64 GB hukommelse og op til 1 TB PCIe-baseret flash-lagring.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *