Minitest: Griffin PowerDock 5

Skærmbillede 2014-05-24 kl. 14.20.31Med PowerDock 5 er der masser af mulighed for at samle dine enheder når de skal lade.

Har du flere iOS-enheder i huset og flyder det med opladere ved alle dine stikkontakter, så kan du samle det med en central ladestation. Dem der er flere forskellige af på markedet og en af dem er Griffins PowerDock 5.

Griffin laver produkter af en vis kvalitet og det er også tilfældet med PowerDock 5, der har et tåleligt design uden dog at være prangende og et rimeligt finish i forhold til prisen. PowerDock 5 leveres dog delvist som samlesæt hvilket tæller lidt ned, men er, når den er samlet, en rigtig fin ting til opladning af både iPod, iPhone og iPad.

PowerDock 5 leverer 10 watt per stik, hvilket er mere end en lader til iPod leverer og lidt mindre end de normalt 12 watt, der leveres via en iPad-lader. PowerDock 5 kan også fungere som oplader til andre enheder, men tjek altid specifikationerne for dine enheder før du oplader med PowerDock.

Den lille PowerDock 5 adskilles af små skillevægge, som dine enheder kan hvile opad og du skal selv anvende dine eksisterende kabler til at koble dine enheder til på siden via de fem USB-udgange. Da de ikke fastholdes, men blot står på en glat plastoverflade uden af være fastgjort, skal man lige være opmærksom ikke at stille enheden skævt, så enhederne kan falde ud.

Griffins ide med PowerDock 5 synes at være at give et bud på hvordan man samler sine enheder så de kan oplade samme sted. Det er også smart om end problemet med en masse grimme kabler ikke løses med denne dims. Kablerne ser nemlig stadig grimme ud, så du skal kunne tåle synet af kabler der roder, eller finde en variant med docking-muligheder, som også vil kunne fastholde dine enheder.

PowerDock 5 er forholdsvis dyr i forhold til design og funktionalitet, og koster ca. 850 kroner på nettet.

Funktioner:
– Opbevar og oplad 5 iPads, iPhones eller iPod touch samtidig
– Pladsbesparende design til dit skrivebord
– Kabler er ikke inkluderet
– Input: 100-240 V AC
– Output: 10 watts (5 volts DC @ 2.1 amps) til hvert opladnings-sted
– Plads til iPad tablets i etui

Venligst udlånt af MyTrendyphone.

© 2014 – 2016, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *