Ny MacBook Air er langsommere

MacBookAirApple sendte tidligere på ugen nye MacBook Air på markedet.

De nye modeller har moderate opgraderinger af processor og grafik samtidig med at de røg en smule ned i pris, så den mindste model netop nu koster lige under 7000 kroner i Apple Store.

De nye MacBook Air er også allerede blevet testet med forskellige benchmarktest-apps og selvom de altså har lidt hurtigere processorer, så klarer de sig ikke så godt på et andet punkt. De nye modeller har nemlig markant dårligere hastighed når det gælder læsning og skrivning til og fra MacBook Airs SSD-harddiske. De gamle er i alle tests markant hurtigere end de nye.

Det vides ikke hvorfor de nye harddiske er langsommere, men det skyldes muligvis at Apple benytter forskellige producenter af SSD-diske. Det kan nemlig give meget store udsving alt efter producent.

I en test der kan læses via Macworld.com, kan man dog se, at Apple i de fire tesmaskiner, som er en del af speed-testen alle har forskellige SSD-diske, to fra Samsung, en fra Toshiba og en fra SanDisk og det kan muligvis være årsagen til at de nye diske er langsommere end de gamle.

 

© 2014, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.